Forord

Som 4. generations barnefødt `bryggebo` har Keld Graugart skrevet flere
bøger fra Islands Brygge.
Med et indgående kendskab til Bryggens sjæl og dens over 100 års historie
har han igen skrevet en spændende roman.
En blanding af fiktion og historie, der grundlæggende strander i hans egen
baggrund og opvækst og med rigtige menneskers oplevelser tilpasset med
en romanforfatters lette hånd.

Islands Brygge var i mange år en glemt bydel, men med Havneparken, Havnebadet,
de nye beboelses områder i Havnestaden og Ny tøjhusområdet er Bryggen nu
blevet et yndet udflugtsmål og mange ønsker at bo på Bryggen.

Rejs tilbage i tiden og lad jer føre langt ind i sjælen af Islands Brygge
med romanen som guide.

Sussie Elmann Paddison
Formand for Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv
www.Bryggenslokalhistorie.dk

Anmeldelser

Gennemlæsning af biblioteket

Det var en fornøjelse, og er nok det bedste, du har skrevet.



Erna B. Hansen

Alle børn af Islands Brygge vil have stor fornøjelse af at læse bogen:
"Barn af Islands Brygge" af Keld Graugart.

Det er en skøn fortælling, hvor vi bl. a får Danmarks historie, Københavns historie
men allermest historien om livet og mennesker på Bryggen.

Man får et dejligt tilbageblik på området, forretninger, kulturlivet og ikke mindst
almindelige menneskers liv. Jeg boede selv på Bryggen i 50'erne, og jeg oplevede
igen min ungdom derude igennem bogen, hvor folk kom hinanden ved.

Så stor fornøjelse for mig at læse bogen og drømme mig tilbage.

DEJLIG BOG - LÆS DEN!